

Projekt Thy-Hallen i Thisted
I over et år, assisterede vi VN Tømrer- & Snedkerforretning med deres entreprise på tømrerdelen i Thy Hallen, for Thisted Kommune som bygherre.
Samarbejdet har båret præg af gensidig respekt, høj grad af faglighed, samt en løsningsorienteret tilgang. Man kommer langt med gode samarbejder og vi er lidt stolte af vores lille del af resultatet. Det har været en fornøjelse at kunne sætte aftryk lokalt.
Vi har helt og delvist været med inde over rejsning af vægge i stål, fermacell fibergips vægge, buede vægge i fermacell, facade konstruktioner, lette facader, indvendige vinduer og døre, Troldtekt lofter, nedstroppede lofter, finish arbejde, forstærkninger af spær med limtræ mm.
Thy Hallen er desuden et lille vartegn for området, som bliver benyttet af mange mennesker dagligt.
Den rummer såvel motions- og idrætsfaciliteter samt et nytænkende sundhedscenter i særklasse, der tilsammen danner rammen for både fysisk og mental sundhed.
Nyt Inventar
klitmollercollective har i dag åbnet ny lækker butik i Nr. Vorupør og vi har glædeligt hjulpet med inventar.
Klitmøller Collective finder inspiration i vores oprindelse ved havet med referencer til sømænd, havets blå nuancer, tang og de danske strande. Vores kollektion består af strik i forskellige mønstre, farver, teksturer og materialer. Alle materialer er valgt ud fra deres miljømæssige aftryk, deres holdbarhed og egenskaber.
Uanset hvad så kan du være sikker på at vi og deres leverandør i Portugal, har gjort deres yderste for at levere et produkt i høj kvalitet og holdbarhed til din nye forårsgarderobe.
Besøg dem her


Skal du energirenovere og klimatilpasse din bolig i 2025? ♻️
Her er, hvad håndværkerfradraget dækker fra årsskiftet:
✅Isolering af tag, loft, ydervægge og gulv
✅Udskiftning af ruder, vinduer, yderdøre, terrassedøre m.v.
✅Afmontering af brændeovne
✅Arbejde på varmestyringsanlæg, anlæg til vandbåren varme, solceller og husstandsvindmøller (med og uden batteri), solfangere, fjernvarmeunits, varmepumper og el-vandvarmer
✅Installation, reparation, udskiftning eller forbedring af ventilation
✅Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn
✅Radonsikring
Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.
